Emma med powerpoint om det mentale aspekt i baggrunden.

Det mentale aspekt i sport

Udover at vi i OPTI Performance arbejder med fodboldspillerens Orientering, Præcision og Teknik, arbejder vi også med Intelligensen, specifikt den mentale form. Vi har bl.a. fokus på at optimere i medgang samt håndtere og overvinde modgang. Din mentale form styrkes, så du kan forbedre din udvikling, præstation og ikke mindst din trivsel. 

Mental træning handler hos os om

  • Hvordan du kan træne at håndtere svære følelser og tanker.

  • Hvordan du kan tage kontrollen i stedet for at lade dig kontrollere.

  • Jeg giver dig konkrete metoder og værktøjer, som kan styrke din mentale form.

  • Atleten skal føle sig set og hørt og føle sig tryg. Vi skal nemlig sammen styrke din mentalitet, så dine udviklingsmuligheder er bedst mulige.

  • Jeg arbejder ud fra den filosofi, at krop og tanker påvirker hinanden, og derfor er det mindst lige så vigtigt at træne og pleje din hjerne, som det er at træne kroppen fysisk og teknisk. Når din hjerne er i bedst mulig form, vil du kunne opnå mest.    

Emma forklarer det mentale til elever

Interesse?

Emma spiller fodbold

Hvem er jeg?

Jeg, Emma Nøddelund, står for det mentale arbejde i OPTI Performance. Jeg har en kandidat i Idræt med speciale i sportspsykologiske færdigheder og mental sundhed fra Aalborg Universitet. Derudover har jeg stor erfaring med sport, specielt fodbold, hvor jeg har spillet elitefodbold i mange år både i Danmark og Norge.

Mit mentale arbejde

I mit mentale arbejde fokuserer jeg specielt på begreberne ACT (Acceptance and Commitment Therapy) og psykologisk fleksibilitet, som betyder, at vi skal acceptere negative/ubehagelige tanker, følelser og fysiske fornemmelser, registrere disse og efterfølgende kunne rette opmærksomheden på det, vi selv kan kontrollere. Dertil også at kunne være til stede i nuet og handle i overensstemmelse med vores værdier.

Jeg tager også afsæt i Team Danmarks sportspsykologiske filosofi, som handler om den sammenhæng, der er mellem tanker, følelser, fysiologi og adfærd. 

Emma holder mentalt oplæg i Romalt if.

Vi tilbyder

Mentale oplæg

  • Jeg kommer ud til jer som sportshold, idrætsefterskole eller idrætsklasse og holder et oplæg om det mentale emne, som er relevant for jer. Det kunne være mødet med modgang, motivation og mål, fokus eller værdibaserede handlinger. Maks. 30 personer.

  • Derudover tilbyder jeg også at komme ud at holde et mentalt oplæg om valgfrit emne kombineret med træning med bander og lys, således de mentale redskaber kan afprøves i praksis. Maks. 16 spillere.

Emma snakker med drenge til mentalt oplæg

Individuelle mentale samtaler

  • Jeg tilbyder også individuelle samtaler, hvis du vil i bedre mental form eller skal have hjælp til mentale udfordringer. Fokus er at skabe en god relation, se det hele menneske, dele ud af egne erfaringer og give nogle redskaber, som du selv vil kunne arbejde videre med.

  • Første samtale er gratis og uforpligtende. Samtalerne vil primært foregå online, men med mulighed for fysisk fremmøde. 

Hvad siger kunderne